Vælg en side

Om Body Recovery

Maria Body Recovery

   Fysioterapeut Maria Jeppesen

Indehaver at Body Recovery

Body Recovery

Maria er ejer af virksomheden BodyRecovery og blev i 2017 uddannet fysioterapeut fra VIA i Århus. Hun har stor erfaring med Fysioterapi til professionelle sportsudøvere.

Fra 2019 – 2022 har Maria arbejdet i cykelsporten herunder været tilknyttet Team ColoQuick cycling og deltaget i behandlerstaben ved EM og VM i landevejscykling.

Ud over at drive klinik rejser hun med landsholdet i badmintion til stævner rundt i verden og er tilknyttet Team Danmark i Århus som restitutionsbehandler. Udover løbende kurser med den nyeste viden i behandlinger af kroppen, kan Maria skrive en videreuddannelse i hjernerystelse og inden længe også en uddannelse i sportsfysioterapi hos DSSF på cv’et.

Marias tilgang til kroppen er at vi som mennesker uanset tilstand ikke skal stoppe med aktivitet, men finde et niveau der passer til den tilstand vores krop har lige nu og gradvist finde vejen frem til det niveau der ønskes.

Marias behandling er manuel med en menneskelig, helhedsorienteret tilgang. Er vi skadet et sted, har vi ofte påvirket andre steder på kroppen. Det kan føles uoverskueligt og netop hér er det vigtigt at have de rette øjne på til at finde en vej frem. Kroppen er utrolig og den kan, med den rette behandling, ofte opnå de resultater du drømmer om.

Sammen når vi dit næste mål

Klinik i Aarhus

Du finder Body Recovery i lokalerne på Karupvej 5a, 8000 Aarhus, hvor du kan få dine behandlinger, genoptræning og performance træning med Maria.

Klinik i Hjørring

Body Recovery i Hjørring har behandlerlokale og træningsmuligheder ved Fitnessklubben på Frederikshavsnvej 82, 9800 Hjørring.